Døre og vinduer

Er dine vinduer og døre tjenlige til udskiftning? Eller skal du bruge nye døre og vinduer i forbindelse med et nybyggeri?

Så kan vi hjælpe! Både med det rent praktiske omkring isætning – og eventuelt udtagning af de gamle døre og vinduer. Samt med rådgivning omkring hvilke vinduer og døre, du skal vælge.

Hvilke vinduer og døre skal du vælge?

Vinduer og døre har stor indvirkning på, hvordan din bolig tager sig ud. De udgør nemlig en stor og meget synlig del af facaden. Derfor kan et skift i stilen på dine vinduer og døre, være kritisk for helhedsoplevelsen af boligen.

Vælger du f.eks. nogle vinduer, som ikke passer til boligens øvrige byggestil, kan det nemt komme til at se forkert ud. Omvendt kan du også bruge et skift i stilen på vinduerne til at friske udtrykket på facaden op med.

Lys og liv i din bolig

Samtidig betyder især vinduerne en masse for det naturlige lysindfald i boligen. Derfor har det også indirekte indvirkning på både livskvaliteten og hvor tidligt på aftenen, du har brug for at tænde lys indendørs.

Samtidig kan et stort lysindfald være med til at spare på varmen på grund af solvarmen – men omvendt også give problemer med varmen om sommeren.

Så som du kan se, er der mange forskellige parametre, du skal tage stilling til – og så har vi ikke en gang været inde på alt det tekniske med valg af forskellige energirude-typer, låsetyper og krav til brandsikkerhed.

Få energitilskud til nye vinduer og døre

Skal du have udskiftet dine gamle vinduer og døre i din bolig, kan du søge om energitilskud til projektet. Størrelsen på tilskuddet beregnes efter, hvor meget energi målt i kWh, du sparer på udskiftningen.

Vi kan stå for den praktiske ansøgning om dit energitilskud i forbindelse med køb og isætning af nye vinduer og døre gennem os.

Udnyt håndværkerfradraget

Du kan også udnytte det forhøjede håndværkerfradrag til at opnå en kontakt skattebesparelse som følge af din udskiftning eller opsætning af nye døre og vinduer på op til 25.000,- pr. voksne beboer i husstanden.

Fradraget gives udelukkende for arbejdslønnen på opgaven. Derfor har vi udspecificeret den separat på den faktura, du modtager på arbejdet. Så har du den fornødne dokumentation lige ved hånden, når du skal indberette fradraget til SKAT.

Kom i mål med de rigtige døre og vinduer til din bolig

Vil du gerne sikre dig, at du får de helt rigtige døre og vinduer til din bolig?
Så kontakt os i dag ved at udfylde kontaktformularen nederst på siden. Eller ved at give os et ring. Så kommer vi ud, og finder ud af, hvilke nye vinduer og døre du skal have sat op i din bolig.

Vores referencer kan måske give dig inspiration?